
Klinikken
Hos Naturlig Smuk fokuseres der på kroppens indre og ydre skønhed. Hvis ikke man er i balance med begge dele, kan det skabe ubalance i kroppen i form af stress, spændinger, hovedpine, trist og uren hud og mange andre problemer.
Behandlingerne udføres kun i rene kvalitetsprodukter. Dvs. produkter som ikke indeholder hormonforstyrrende tilsætningsstoffer eller unødigt konservering eller parafume.
Vi har også økologiske brands vi behandler i, da vi mener det er bedst for klienten, os selv, miljøet og næste generation.
Hvis du har et specielt ønske til produkter f.eks. uden parfume, økologisk eller nogle ingredienser du ikke kan tåle, så sig det endelig til os.
Vores voksbehandlinger udføres i det prisvindende brand Lycon, som står for høj kvalitet og er skånsom for huden. Behandlingerne udføres professionelt, så de rent faktisk føles som velvære.
Hos Naturlig Smuk bliver der kun booket én aftale af gangen. Det giver 1OO % behandleropmærksomhed, og du vil opleve total forkælelse, ro og eksklusivitet omkring dig. Alt dette er med til at give dig en fuldendt oplevelse af velvære med dig i centrum.
Læs mere om vores nøje udvalgte behandlinger under menuen behandlinger.
Butikken
Hos os finder du kun nøje udvalgte og lækre produkter, der ikke indeholder hormonforstyrrende tilsætningsstoffer.
Vi har både hud- og kropspleje samt hår- og solprodukter. Derudover har vi lækre hovedpuder, sovemasker og div. beauty tools.
Vi fører følgende mærker:
- SMUK skincare
- BIOEFFECT
- Environ (der kan forekomme spor af parabener i nogle af de råmaterialer der anvendes i AVST step-up systemet)
- pHformula
- Nailberry
- Magnetic lash
- Real Purity
- Save my face pillow
- M2 vippe- og bryn serum


Heidi
Jeg er RAB registreret alternativ behandler (har mere end 500 anatomitimer). Ved at vælge en RAB registreret behandler, dækker mange sundhedsforsikringer og pensionsordninger omkostningerne ved behandlingerne ved en evt. arbejdsskade.
Jeg har taget min avancerede massageterapeutuddannelse på Axelsons Institut i København. Det er en fysiurgisk sportsmassørmassage uddannelse. Den indeholder bl.a. læren om psykologi samt andre alternative behandlingsformer. Derudover har jeg taget 3OO timer i biomedicinsk viden (anatomi, fysiologi og sygdomslære) hos læge Ole Købke.
Min hudterapeutuddannelse har jeg taget hos CIDESCO i København. Det er en international skole, som er kendt for sine professionelle metoder til at analysere og behandle klienternes udfordringer (huden).
Jeg har undervist i 1.5 år på CIDESCO i hudplejeteori og massage samt andre mindre teoretiske fag.
Jeg har gennem årene som hudterapeut lært mange forskellige teknikker såsom japansk lifting, ansigtszoneterapi, akupressur, lymfedrænage samt needling. Jeg føler derfor, at jeg er godt rustet til enhver udfordring indenfor hudpleje og kan altid sammensætte en unik behandling som lige passer til dig og dine behov.
Min seneste udfordring har været at lave min egen hudplejeserie, SMUK skincare, som er 100% naturlig hvor de aktive ingredienser er øko-certificeret. I april 2017 vandt jeg en pris for min serum i kategorien 'Årets Danske Produkt' til Danish Beauty Awards, og er siden hen blevet nomineret flere gange med mine produkter.
Jeg arbejder bl.a. med SMUK skincare, Bioeffect, Environ og pHformula og jeg bruger jaderuller, dermarollere og gua sha-sten i mine behandlinger.
Det er en stor fornøjelse for mig at arbejde med huden, hjælpe mine klienter med deres udfordringer og at se det lykkes til sidst!
Cathrine
Jeg er lægeeksamineret kosmetolog fra CIDESKO skolen her i København. Jeg har over 10 års erfaring fra skønhedsbranchen, hvoraf de sidste 5 år har været ude i klinik.
I min verden går afslapning og langsigtet hudforvandling sammen, hånd i hånd. Man skal ikke gå på kompromis. Jeg tror på at ALLE kan opnå den hud de går og drømmer om, med den rette vejledning og hjemmepleje, samt støttende ansigtsbehandlinger i klinikken.
Mine to hjertebarn er ansigtsbehandlinger og voksbehandlinger. Hvorpå ansigtsbehandlinger nogle gange kan have hovedfokus på velvære, kan voksens verden tit koncentrere sig kun om resultatet. Her ønsker jeg at ”shake things up”. Du kan forvente dig at voksbehandlingerne også har elementer af velvære, og at jeg i ansigtsbehandlingerne går holistisk frem for at bedst kunne hjælpe dig og opnå de resultater du ønsker.
En af grundene til at jeg elsker mit arbejde, er glæden og motivationen det giver mig at hjælpe jer med evt. hududfordringer og hudønsker. Jeg er hele tiden nysgerrig på nye teknikker og i 2024 tog jeg pHformulas "Master" uddannelse. Jeg har selv haft udfordringer med acne op igennem teenagerne og også ind i de voksne år, så jeg ved meget om hvordan vores hudtilstand påvirker os både psykisk og fysisk. Hvis vi sammen kan opnå en sund hud, så er det i mine øjne den aller smukkeste hud! Processen går vi igennem sammen.
Jo… og så kommer jeg oprindelig fra skønne, naturrige Norge. Håber vi ses i klinikken!
